FDS - Jubilæum

Tak for indbydelsen til at komme og deltage i foreningens 100 års jubilæum.

Først og fremmest er jeg kommet for at deltage sammen med jer i fejringen af 100 år med lægmandsinstitutionen i skattesystemet og takke for den fine indsats, som I hver især yder i skatteankenævnene.  I er det menneskelige ansigt udefra, der er en uhyre vigtig retssikkerhedsgaranti for, at borgerne bliver behandlet ordentligt. Jeg har jo selv været lægmand i først Ligningsrådet sidenhen Skatterådet i en periode på hen ved 10 år, så jeg har jo da også en vis forkærlighed for lægmænd i skattesystemet.

Når vi i dag sammen fejrer 100 års jubilæum, fejrer vi også, at lægmænd er en central del af vores folkestyre og demokrati. Det er netop en af styrkerne ved vores folkestyre, at lægfolk er med til at træffe afgørelser, hvad enten det handler om skat, eller det er en sag ved domstolene.  At det nu har varet i 100 år, og stadigt nyder bred politisk opbakning, viser netop styrken i den danske model.

Det er første gang jeg møder jer alle sammen på én gang, og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at fortælle om mine grundholdninger til lægmandsinstitutionen i skattesystemet.

Jeg hører ind i mellem på vandrørene, at der blandt skatteankenævnsmedlemmer kan være bekymring for, om vi nu helt afskærer lægmandsinstitutionen. Der kan jeg berolige med, at det er der ingen planer om.

Jeg er varm tilhænger af lægmandsinstitutionen på skatteområdet og af, at lægmænd med deres sunde fornuft og rimelighedsbetragtninger også har en rolle at spille på skatteområdet. Det er med til at give afgørelserne en vigtig legitimitet. Uden sammenligning i øvrigt betragter jeg egentlig skatteministerens rolle i forhold til sit ministerium ligesom lægmandens rolle overfor administrationen. Et ministerium kan heller ikke drives alene ud fra juridiske, økonomiske og administrative forhold. Det menneskelige aspekt, retfærdigheden, proportionaliteten osv. skal også repræsenteres. Og hvad dette angår, der mener jeg egentlig, at I og jeg har omtrent samme rolle.

Der kunne sikkert godt i ekspertpapirer peges på, at afgørelserne måske slet ikke ville være anderledes, hvis det kun var embedsfolk, der traf alle afgørelserne. Det er da også rigtigt, at i langt de fleste sager, så nås det samme resultat uanset om lægmænd deltager i afgørelsen eller ej.

Med fare for at træde nogle over tæerne, så er der nok også en tendens til, at desto mere ekspert desto mindre tiltro er der til lægfolk og deres betydning.  Men lægmænd er ikke til for eksperter men for den helt almindelige skatteyder.

Når bekymringen om, der vil ske en afskaffelse af lægmandsinstitutionen, kommer frem fra tid til anden, hænger det også sammen med, at alle godt kan se, hvad det koster penge at opretholde. Både i form af honorarer men også i form af sagsbehandlingstid for at få truffet afgørelsen. Mens det er ikke helt så let at overskue, hvad er det man mister på længere sigt, hvis der ikke er et lægmandselement.

Lægmandsinstitutionen er ikke kun en retssikkerhedsventil i den enkelte skattesag, selvom det i sig selv har stor værdi. Det at vi har lægmænd sender samtidig stærke og vigtige signaler til systemet. For systemet må også i dets virke indrette sig på at blive kigget i kortene af lægmænd. Det er ikke sådan, at der en masse sager i SKAT, der strider mod rimelighed eller sund fornuft. Men jeg tror på, at det, at der er lægfolk med til at træffe afgørelser også gør, at SKAT allerede ved ligningen og kontrollen er ekstra påpasselige med at undgå sager, hvor man kan diskutere, om det kunne at stride mod rimelighed eller hvad man blandt lægfolk kunne kalde almindelig sund fornuft.

I den bedste alle af verdener, så er offentlige systemer alt omfavnende og ufejlbarlige. I virkelighedens verden er det sundt, at nogle udefra er med til at træffe afgørelserne. Lægmænd i skattesager er med til at sikre balance mellem borger og system og med til at sikre, at SKAT behandler borgerne ordentligt.

Nu er det jo trods alt et 100 års jubilæum, så jeg vil tillade mig i dagens anledning at svinge mig op til at sige, at lægmænd også bidrager til sammenhængskraften i vores samfund. Styrken i vores samfund er den relativt korte afstand mellem politikere, det offentlige og borgerne, som lægmænd også er udtryk for.  Vi ser netop i disse år lande, hvor der er kommet en kløft mellem systemet, politikerne og borgere. Lande som Grækenland med store og svære udfordringer, men hvor vel det allerstørste problem er, at den grundlæggende mistillid til systemet og politikerne, gør landet nærmest handlingslammet i forhold til at løse dets udfordringer.  Det har helt uoverstigelige omkostninger både menneskeligt og økonomisk for et samfund, hvis der er en for stor kløft mellem systemet, politikerne og borgerne.

Nu er det ikke fordi jeg i dag, skal mene, at hvis de havde haft skatteankenævn i Grækenland, så var det ikke kommet så vidt. Og de ville nok også takke nej til vores verdens højeste skattetryk.  Men jeg tror på, at det er meget vigtigt, at vi værner om vores folkestyre, værner om vores lægfolk, værner om vores værdier og åbenhed. Og det selvfølgelig samtidig med, at vi også har vigtige økonomiske hensyn. Det ville være alt for kostbart og bureaukratisk, hvis lægfolk skulle deltage i alle afgørelser truffet af det offentlige. Men det at betale skat - og i Danmark en meget høj skat - mener jeg er så indgribende, at der kan vi godt forsvare at bruge de ressourcer.

Vi skal derfor bevare lægmandsinstitutionen på skatteområdet. Men vi skal bevare samtidig med, at klagesystemet på skatteområdet skal gøre enklere og mere effektivt.

På skatteområdet står vi med samme udfordringer som overalt i vores samfund. Vi fattes penge, og vi skal alle gøre en indsats for at gøre det mere effektivt. Dem af jer der også er kommunalbestyrelsesmedlemmer, har sikkert også haft tæt inde på livet, at der skal prioriteres hårdt. Og der kan vi ikke komme uden om at skulle se på klageområdet.

Som jeg er sikker på, at jeres formand Richard Pedersens har været inde på i sin beretning, så er klageantallet faldet kraftigt over de senere år. Jeg synes, at det er en meget glædelig udvikling, at vi har set et kraftigt fald i antallet. Og jeg har da bestemt heller ikke tænkt mig at igangsætte aktiviteter med det formål at forøge klageantallet.

Antallet af klager er jo et spejl af den indsats, der udføres i SKAT. En indsats der som følge af indsatsstrategien er ændret markant med langt større fokus på service og vejledning, så vi undgår så mange fejl fra start af. Vi har også helt bevidst satset mange ressourcer på at gøre bindende ligningssvar til en succes. Det koster selvfølgelig nogle ressourcer for SKAT, at der er så mange bindende ligningssvar. Men jeg er sikker på, at det er givet godt ud.

For grundlæggende tror jeg på, at vi alle er bedst tjent med, at vi netop undgår en konflikt mellem borger og SKAT, for der er sjældent en rigtig vinder, uanset hvordan en skattesag ender. For borgeren selvom denne skulle få fuldt medhold, kan det jo stadig virke lidt som en tom sejr og spildte kræfter, hvis denne jo blot får sin ret.  Og for SKAT er det også spildte kræfter, selvom en afgørelse skulle blive opretholdt, for det koster også ressourcer for SKAT at følge med i de sager, der er blevet klaget over. Og da især ærgerlige kræfter for SKAT, hvis man måske i stedet for gennem øget service og vejledning helt kunne have undgået, at borgeren eller virksomheden gjorde fejl i første omgang.

Så jeg synes, at vi alle har grund til at glæde os over det faldende antal klagesager. Og også at vi med det udgangspunkt så også må konstatere, at klagesystemet er blevet for dyrt sammenlignet med et faldende antal sager, og sammenlignet med et SKAT, hvor der løbende bliver strammet op.  

Men jeg vil godt sige det helt klart. Mit udgangspunkt er, at vi ikke skal lave en helt stor dyr løsning med skabelsen af nye enheder, nye lokaler, nye logoer.  Vi skal så vidt muligt tage udgangspunkt i det bestående system med skatteankenævn og Landsskatteretten, og så se på mulighederne for at gøre det mere enkelt og effektivt. Det skal ske med det klare udgangspunkt, at det ikke må gå ud over retssikkerheden, eller den høje kvalitet i afgørelserne.

Dernæst tør jeg også godt love, at der kommer ikke til at ske nogle ændringer før et valg, selvom jeg jo heller ikke kender den præcise valgdato. Ellers er det begrænset, hvad jeg helt konkret kan sige, for det er noget, der skal forhandles bredt med de politiske partier. Og jeg vil ikke lægge mig fast på en endelig model på forhånd, førend jeg har taget de politiske drøftelser. 

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for FDS bidrag i processen med at se på klagestrukturen og for deltagelsen i seminaret om klagestrukturen, som min forgænger Troels Lund Poulsen tog initiativ til. Et seminar hvor også medlemmer af Folketingets skatteudvalg deltog. Jeg er meget enig i den proces, som han satte i værk omkring klagesystemet.  Det er vigtigt, at der har været en bred og åben proces, hvor alle har haft mulighed for at komme til orde og til at komme med forslag og ideer.

Selvom jeg ikke kan sige så meget konkret her i dag, så er jeg sikker på, at vi kommer ikke udenom at skulle se på antallet af klagebehandlinger, men selvfølgelig under forudsætning af, at vi samtidig kan sikre kvaliteten og retssikkerheden.

Jeg er ikke sikker på, at borgerne oplever det positivt, at deres skattesag kan blive behandlet tre gange, SKAT, Skatteankenævn, Landskatteretten, førend sagen når domstolene. Og jeg har da også noteret mig, at der allerede i dag er 450 klagere, der vælger overspringelsesmuligheden for at få sagen behandlet i en instans mindre. Den nuværende struktur er vel heller ikke lige logisk. Mindre sager kan blive behandlet hele to gange - i Landsskatteretten og skatteankenævn -, mens store og meget tunge transfer pricing sager kun behøver at blive behandlet en gang.

Men udover at der skal ses på antal klagebehandlinger, vil jeg som sagt ikke lægge mig fast på en model. Men helt fast står det, at lige gyldigt hvilken model, der vælges, skal lægmandsinstitutionen fortsat bestå. Og der vil også blive set på muligheder for at effektivisere og optimere sekretariatsbetjeningen af både Landskatteretten og skatteankenævn. Jeg er sikker på, at der kan være mange spørgsmål til, hvordan klagesystemet helt præcist skal skrues sammen. Og der kan også være spørgsmål til, hvad bliver snitfladerne mellem Landskatteretten og skatteankenævnene. Men så konkret kan jeg ikke blive på nuværende tidspunkt. Jeg vil - hvis ellers både vælgerne og statsministeren er mig venligt stemt - indbyde de politiske partier til forhandlinger til efteråret om klagestrukturen.  Og når det endelige lovforslag bliver fremsat, vil der naturligvis også være en høringsproces, hvor vi også med glæde modtager bemærkninger fra FDS.

Endelig vil jeg gerne takke jer for den tålmodighed, som I har udvist de senere år, og som jeg håber, vil vare ved, indtil vi forhåbentligt når en politisk aftale om fremtidens klagesystem. Det har været en lang proces fra, at klageantallet faldt dramatisk og over til nu, hvor langt de fleste godt kan se, at der skal ske ændringer i klagestrukturen, så det matcher et ændret klageantal. 

FDS har også gennem hele forløbet været en saglig og troværdig samarbejdspartner, og jeg er sikker på, at når de endelige planer for klagestrukturen bliver afsløret, at I så endnu gang trækker i arbejdstøjet.

Med de ord vil jeg runde af med endnu engang at ønske jer alle et godt årsmøde og jubilæum.

Tak for ordet.