Det første år

Vi har nu haft et år til at vænne os til rollen som statslige skatteankenævn.
Da den nye struktur blev besluttet som et led i regeringens strukturreform, var et af udgangspunkterne, at der skulle være præcis 30 skatteankenævn. På det tidspunkt forventede vi, at der fortsat ville være et årligt klageantal på ca. 12.000 klager på landsplan om året. Derfor lagde vi også vægt på, at de 30 nævn fik en størrelse, så vi kunne opdele os i besluttende led.

I det forløbne år har det vist sig lettere at overkomme arbejdet, end vi troede på forhånd. Udfordringen har snarere været at få opgaver nok.

I stedet for 12.000 klager, er vi nu nede på 4.000. Det afspejler desværre, at ligningsindsatsen har lidt under strukturreformen - også mere end jeg tror nogen havde forventet.

Vi har fået oplyst, at det lavere klageantal skyldes den nye indsatsstrategi i Skat. Men i første omgang skyldes det vist, at man i Skat har brugt tiden på at planlægge for den nye indsatsstrategi - i stedet for at tage fat på sagerne.

Resultatet er blevet, at vi i skatteankenævnene har langt færre sager, end nogen havde forventet. Mange nævn har besluttet at gå bort fra besluttende led og behandle alle sager i det samlede nævn. Det er en fordel i forhold til planlægning og gennemførelse af sagerne; men det er ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til den skatteyder, som skal mødes med nævnet. Det bliver en stor personkreds.

Forventningen er fortsat, at antallet af sager vil komme til at stige. Men ingen kan svare på, hvor højt det kommer op. Det er nok ikke sandsynligt, at vi kommer tilbage til 12.000 sager igen.

Det betyder selvfølgelig, at vi kommer til at vurdere, om vi har fået lavet et for stort "apparat" i forhold til opgaven - eller om opgaven skal udvides.

Vi har en aftale med skatteministeren om, at der skal foretages en midtvejsvurdering, når vi har fået erfaringer med den nye struktur. Den bør snart sættes i gang.

For det første må vi naturligvis have en vurdering af, hvor stor sagsmængden kan forventes at blive inden for vores nuværende kompetenceområde i de kommende år. Det vil sige, når Skat forhåbentlig har fået normaliseret sin arbejdssituation, og den nye indsatsstrategi er kommet til at virke.

Dernæst bør vi se på, om der er sagsområder, som hænger så naturligt sammen med skatteankenævnenes virke, at vi med fordel kan tage dem op.

Vi har i en årrække påpeget, at det vil give mening at lade selskaber få samme klagemuligheder som personer. Langt størstedelen af selskaberne i Danmark driver den samme form for virksomhed som de selvstændige erhvervsdrivende, og det giver ikke mening, at de ikke har samme klagemuligheder. Man kan i hvert fald ikke sige, at vi er kompetente nok til den ene type virksomheder og ikke til den anden. Dette gælder jo specielt efter, at alle har fået mulighed for at klage direkte til Landsskatteretten. Den mulighed vil de store koncerner nok alligevel anvende.

Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt, at selskaber og hovedaktionærer har forskellige klageveje.

Man kunne også overveje, om for eksempel momsspørgsmål skulle kunne påklages til skatteankenævnene. Ofte er der tale om forbundne sager, og de udspringer ofte af den samme kontrolindsats fra Skats side.

Men midtvejsvurderingen bør selvfølgelig også omfatte vores grundlæggende regelsæt i forretningsordenen - og ankenævnsstrukturen. Vi skal se på, om der er regler, der kunne fungere bedre, og vi skal også sikre, at der bliver sammenhæng mellem sagsmængden og den kapacitet, der er i ankenævnene. Det vil også give mening at overveje, om det var bedre med et større antal nævn, som så ikke skulle opdeles i besluttende led.

Vurderingen skal være afsluttet i så god tid, at et revideret regelsæt og en eventuel tilpasning af strukturen kan være på plads fra næste udpegningsperiode.

Syn og skøn

En af nyskabelserne for skatteankenævnene inden for det seneste år har været adgangen til at anvende syn og skøn i ankenævnssager. Det var tidligere først muligt ved Landsskatteretten.

FDS tog emnet op på et formands- og næstformandsmøde i foråret, og der er blevet udarbejdet vejledningsmateriale om emnet.

Vi har endnu ikke fået mange erfaringer med det nye instrument. Men det ser ud til, at det ikke bliver så kompliceret for ankenævnene, som nogle af os havde troet, at det ville blive.
Det vigtige er, at syn og skøn er et redskab, som kan tjene til en bedre belysning af sagerne. Derfor bør ankenævnene have en positiv indstilling til at meddele omkostningsdækning i de tilfælde, hvor vi vurderer, at det kan føre til en rigtigere afgørelse.

FDS aktivitet i det forløbne år

Årsmøde og uddannelse
Foreningsaktiviteten i det forløbne år startede med årsmødet i Odense sidste efterår. Det var første møde i den nye form, og vi må erkende, at vi måtte betale nogle lærepenge i den forbindelse.

Da foreningen skulle tilpasses den nye - og mindre - struktur, vurderede vi, at det ville være en fordel at gå over til årsmøder. De skulle erstatte både de tidligere delegeretmøder hvert andet år og den kursusaktivitet, vi tidligere havde på Den kommunale Højskole. Fordelen ville være, at vi kunne samle alle ankenævnsmedlemmer én gang om året og kombinere de foreningsmæssige og de uddannelsesmæssige aktiviteter.

Vi har lært flere ting undervejs.
For det første ser det ud til, at de nye rammer ikke giver samme mulighed for at gennemføre egentlige uddannelsesaktiviteter, som vi havde forventet. Det er vanskeligt at finde egnede faciliteter til så mange mennesker på én gang, og derfor er det blevet mere konferencepræget end egentlig uddannelse.

Bestyrelsen har til hensigt at se på behovet for egentlige uddannelsesaktiviteter i den kommende tid.

En anden ting vi lærte af årsmødet sidste år var, at man skal være forsigtig med at give grunduddannelse til nye medlemmer samtidig med, at der er mange rutinerede til stede. Det er vigtigt at målrette; og det lykkedes ikke helt.

Når næste periode begynder, bør der være en særskilt uddannelse for nye medlemmer, før vi holder et samlet arrangement.

Formands- og næstformandsmøde
Som nævnt afholdt foreningen et møde for formænd og næstformænd i Odense den 17. og 18. april.
Det var et meget vellykket møde, der beskæftigede sig med emner som retssikkerhed, syn og skøn og det nye sagsfremstillingskoncept og sprogpolitik.

Engagementet fra deltagerne var stor, og der var i alt 62 deltagere, som repræsenterede 28 ud af de 30 medlemsnævn.

Retssikkerhed
Inden for retssikkerhedsområdet har vi i det forløbne år haft en god og inspirerende dialog med Skats nye retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard, som også er til stede her i dag. Vi sætter meget stor pris på samarbejdet, og vi ser frem til, at vi sammen kan gøre en indsats for at styrke borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Det er en vigtig funktion, som Margrethe Nørgaard har taget på sig.

Et af de store emner, som vi har beskæftiget os med - og som også er til behandling på dette årsmøde - er det såkaldt "passive tilsyn" med skatteankenævnene.

Med den nye skatteforvaltningslov indførtes begrebet "passivt tilsyn". Hvis man skal være polemisk, er det nu ikke fordi tilsynet var særligt aktivt tidligere. Men nu er det i hvert fald fastslået, at tilsynet skal være passivt.

I praksis betyder det, at Skatterådet skal behandle sager, som bringes op af skatteankenævnsmedlemmer, som mener, at deres nævn har truffet en forkert afgørelse. Og Skatterådet kan behandle sager, som bringes op af Skat - herunder af ankenævnssekretariaterne. Skatterådet har kompetence til at ændre afgørelser, som er "åbenbart ulovlige". Begrebet åbenbart ulovlig er ikke nærmere præciseret; men af lovens forarbejder fremgår det, at hensigten var at fortsætte Ligningsrådets meget tilbageholdende praksis.

Det som er sket, er imidlertid, at Skatterådet på det første funktionsår har valgt at ændre ikke mindre end 6 ud af 9 forelagte sager. Og som vi skal høre fra professor Ole Bjørn i morgen, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om alle disse afgørelser var "åbenbart ulovlige".

Det passive tilsyn er altså blevet mere aktivt end det tidligere tilsyn. Og det var vist ikke hensigten.

Margrethe Nørgaard har gjort en indsats for at få dette spørgsmål op til behandling. Hun har blandt andet nedsat en projektgruppe, som forelagde resultatet af sit arbejde på et møde i Skatterådet i mandags. Projektgruppens resultat indeholdt flere elementer:

For det første var der en procedure for de tilfælde, hvor en skattemedarbejder eller en sekretariatsmedarbejder mener, at et ankenævn har truffet en ulovlig afgørelse. Her bliver der indlagt et antal "filtre" i processen. Sagen behandles først af den lokale retschef, dernæst af chefen for ankecenteret og endelig centralt i Skat. Hvis blot én af instanserne er i tvivl om der er tale om en "åbenbart ulovlig" afgørelse, vil sagen blive stoppet. De sager, som kommer frem, vil altså tre gange være blevet vurderet som åbenbart ulovlige. Det skulle gerne begrænse de meningsløse sager. Det er vigtigt for retssikkerheden, at det bliver en absolut undtagelse, at en kendelse efterfølgende ændres af en højere myndighed.

Dernæst lægges der op til, at skatteyderen allerede inden for en måned fra kendelsen får oplysning om, at sagen genovervejes. Når der en sjælden gang er risiko for, at en kendelse kan blive ændret til ugunst for skatteyderen, må der oplyses om det så hurtigt som muligt.

Begge disse tiltag vil være en betydelig styrkelse af retssikkerheden.

Endelig lagde projektgruppen op til en drøftelse af, hvordan Skatterådet skal behandle de sager, det får forelagt. Altså en overvejelse om, hvad udtrykket "åbenbart ulovlig" betyder. Her må vi vel konstatere, at der fortsat ikke er fuld enighed. Skatterådets formand har i en artikel fastholdt, at de sager, som hidtil er blevet ændret, falder inden for begrebet "åbenbart ulovlig". Som vi skal høre i morgen, kan der fortsat stilles spørgsmålstegn ved det.
Hvis Skatterådet fortsætter med denne meget brede fortolkning af begrebet, kan det blive nødvendigt at opfordre til en præcisering i loven.

Vi må tilbage til en situation, hvor skatteyderne i alle normale tilfælde kan tro på, at en ankenævnskendelse er endelig, når de har modtaget den med posten.

Sagsbehandlingskoncept og sprogpolitik
På formands- og næstformandsmødet i april forelagde vi et oplæg til et mere enkelt og strømlinjet sagsbehandlingskoncept. Sammenlægningen havde vist, at der var stor forskel på, hvordan det gamle koncept blev opfattet og anvendt.

Sammen med det nye sagsbehandlingskoncept blev der også forelagt en sprogpolitik og forslag til følgebreve med videre.

Indtrykkene fra debatten på formands- og næstformandsmødet gik ind i den endelige redigering af det oplæg, som herefter blev sendt til nævnene.

Det er vores indtryk, at det nye koncept er blevet vel modtaget af både nævn og sekretariater. Det er vigtigt at fastslå, at det er det enkelte nævns kompetence at beslutte, hvordan sagerne skal beskrives. Det er nævnenes sagsfremstilling - ikke sekretariaternes.

Derfor er det også vigtigt, at nævnene engagerer sig i debatten. Målet er at beskrive sagerne, så de fremstår klart for alle parter: skatteyder, skatteankenævn og i den sidste ende også Landsskatteretten.

Med det nye oplæg mener vi, at der er skabt et godt grundlag for at forbedre vores kommunikation og beslutningsgrundlag.

FDS's handlingsplan
Efter årsmødet sidste år holdt bestyrelsen et seminar for at lægge hovedlinjerne til en handlingsplan for denne funktionsperiode. Handlingsplanen blev derefter behandlet på et par bestyrelsesmøder og endelig forelagt på formands- og næstformandsmødet i april.

Formmæssigt har vi valgt at præsentere vore indsatser i to grupper.

Den første hedder udviklingsmålsætninger, og den beskriver, hvad vi mener, vi skal nå inden udgangen af denne funktionsperiode. De er beskrevet i konferencehæftet på side 18 og 19.

Som det ses, er nogle i gang, mens andre forventes igangsat senere i funktionsperioden.

Den næste gruppe har vi kaldt driftsmålsætninger. Den skal opfattes som årsplanen.

Det er hensigten, at bestyrelsen på sit næste møde i december gennemgår udviklingsmålsætningerne med henblik på at beslutte nye driftsmålsætninger for det kommende år.

Vedtægtsforslag

På årsmødet sidste år blev der rejst ønske om en ændring af foreningens vedtægter, så det blev muligt at udskifte bestyrelsesmedlemmer inden for en normal funktionsperiode. Bestyrelsen lovede at gå i dialog med forslagsstillerne med henblik på at se, om der var grundlag for at skabe enighed om et ændringsforslag.

Vi afholdt i foråret møder med repræsentanter for et antal nævn, som havde ytret ønske om en tilpasning af vedtægterne. Forslagene var ikke enslydende alle steder. Og nogle af forslagene var forbundet med så store praktiske problemer i gennemførelsen, at vi ikke kunne anbefale dem til generalforsamlingens beslutning.

Men ud af dialogerne opstod nogle ideer, som kunne udmøntes i det forslag, som bestyrelsen nu har fremsat.

For bestyrelsen har det været vigtigt at afveje en række forskellige hensyn:
For det første skal vedtægterne være klare og operationelle.
For det andet lægger vi vægt på at skabe grundlaget for kontinuitet i bestyrelsens arbejde gennem en hel valgperiode.

Endelig for det tredje har vi ønsket at imødekomme ønsket om, at partigrupper, som ikke har tillid til deres bestyrelsesmedlemmer eller af andre grunde ønsker at foretage udskiftning, får den mulighed.

Det fremsatte forslag betyder, at mandatfordelingen mellem partierne fastlægges for hele valgperioden med udgangspunkt i det senest afholdte folketingsvalg før det første årsmøde i funktionsperioden.

Samtidig får det enkelte parti mulighed for at afholde nyvalg til deres pladser i bestyrelsen efter retningslinjer, som partigruppen fastlægger.

Vi håber, at vi dermed har imødekommet de synspunkter, som var fremkommet. Og vi har i hvert fald konstateret, at der ikke er fremsat ændringsforslag til bestyrelsens forslag.