Kære skatteankenævnsmedlemmer

2008 blev et meget udfordrende år for såvel skatteankenævnene som FDS, og har medført betydelig travlhed i året der er gået både for bestyrelsen og for formandskabet.

Det drastiske fald i tilgangen af klager siden etableringen af den nuværende struktur for skatteankenævnene medio 2006 har tilsyneladende stabiliseret sig på et niveau, der svarer til godt 1/3-del af det niveau, der var kendt i 2005. I 2005 udgjorde antallet af klagesager 7.073, og det beregnede tal for 2008 efter forløbet af de første tre kvartaler er stort set det samme som for 2007, nemlig 2.580.

En stor del af beretning her i dag vil derfor dreje sig om denne ændrede situation for skatteankenævnene og den travlhed, som dette har medført for FDS. Jeg vil dog også komme ind på andre forhold af interesse for foreningen i denne min første beretning som formand, herunder bl.a. remonstration, øget synlighed og uddannelse af skatteankenævnsmedlemmer.

Den aktuelle situation

Allerede på FDS' årsmøde sidste år satte den daværende formand, Bent Løvschal fokus på betydningen af den konstaterede udvikling i sagsantallet ved at sige:

"Det betyder selvfølgelig, at vi kommer til at vurdere, om vi har fået lavet et for stort "apparat" i forhold til opgaven, eller om opgaven skal udvides. Vi har en aftale med Ministeren om, at der skal foretages en midtvejsevaluering, når vi har fået erfaringer med den nye struktur. Den bør snart sættes i gang".

Dette arbejde har bestyrelsen i året der er gået herefter påbegyndt i samarbejde med Ankecentret.

FDS' målsætning har i dette arbejde været:

Skatteankenævnene skal bevares, som en lægmandsinstitution og retssikkerhedsgaranti i et stadigt kompliceret skattesystem, lokalt forankret i nærmiljøet og med mulighed for skatteyderne for direkte dialog, med dem som afgør deres sag.

Det nuværende antal skattenævn skal derfor også bevares. Antallet af nævnsmedlemmer i hvert enkelt nævn bør tilpasses til et forsvarligt og funktionelt niveau i forhold til det antal klagesager, der ud fra en realistisk vurdering vil være gældende for funktionsperioden 2010 til 2014.

Et væsentligt spørgsmål i denne forbindelse har været hvorvidt nedgangen i sagsantallet skulle være udtryk for en blivende tendens.

Herfor taler implementeringen af indsatsstrategien, herunder især dennes informationsdel, og det forhold, at stort set alle indtægts- og formueforhold nu indberettes automatisk, hvilket bevirker, at de udsendte årsopgørelser (printordningen) næsten alle er korrekte og fuldstændige.

Helt så enkelt kan forholdet imidlertid efter FDS' opfattelse ikke beskrives.

Et centralt element vil nødvendigvis også være omfanget af den planlagte fremtidige personligning. Det ved vi formentlig lidt mere om, når Told og Skattedirektør Ole Kjær har holdt sit indlæg senere i dag.

Der er som nævnt gennemført den såkaldte printordning, hvor den almindelige selvangivelse er afskaffet for alle skatteydere uden udvidet selvangivelse. Det drejer sig i alt om ca. 4 millioner skatteydere, der i stedet har fået en årsopgørelse udfærdiget på basis af de tal, der er indberettet til SKAT. Imidlertid forventes det, at ca. 1 million ud af disse 4 millioner skatteydere vil have et behov for stadigvæk at skulle selvangive deres indkomstforhold.

Dette må sammenholdes med det konstaterede faktum, at procentsatsen for de skatteydere, som får helt eller delvist medhold i skatteankenævnene vedblivende gennem årene har ligget på omkring 40 %.

Disse forhold taler efter FDS' opfattelse entydigt for en bevarelse af det nuværende system med lokale skatteankenævn som en retssikkerhedsgaranti for borgerne, og viser klart skatteankenævnenes eksistensberettigelse.

Resultatet af arbejdet i det forløbne år har nu udmøntet sig i, at skatteministeren i Folketinget i torsdags fremsatte lovforslag om ændring af bl.a. skatteforvaltningsloven, et forslag der indeholder markante justeringer på vores område.

Arbejdet i det forløbne år har på denne baggrund som nævnt været betydeligt både for Ankecentret og for bestyrelsen og formandskabet i FDS, og som en naturlig konsekvens heraf vil det centrale fokus i denne beretning og for så vidt også for hele dette årsmøde, være dette forhold.

Arbejdet i FDS

Med baggrund i FDS' aftale med skatteministeren om en midtvejs-evaluering inviterede Ankecentret i februar 2008 formandskabet i FDS og medarbejderne i sekretariaterne til sammen med andre interessenter i ankesøjlen at deltage i et strategiseminar til drøftelse af behovet for eventuelle fremtidige tilpasninger af klagebehandlingssystemet på Skatteministeriets område.

Det er bestyrelsens opfattelse, at den rapport, der blev resultatet af dette seminar, på en række afgørende punkter kom ind til kernen i de udfordringer, som hele Skatteministeriets klagebehandlingssystem står overfor, og rapporten tilgik i denne forbindelse også skatteministeren.

Herudover var foreningens strategi genstand for en drøftelse på formands- og næstformandsmødet den 16. maj 2008, som gav bestyrelsen et vigtigt input til brug i den videre proces.

Trådene blev herefter samlet på et udvidet bestyrelsesseminar, der blev afholdt den 20. august 2008, hvor den samlede bestyrelse drøftede og udarbejdede et strategioplæg for FDS.

Dette strategioplæg havde formandskabet for FDS herefter lejlighed til at forelægge på et møde med skatteministeren den 9. september 2008.

FDS' strategioplæg

Henset til usikkerheden vedrørende det fremtidige antal klagesager for perioden 2010 - 2014, må det være en forudsætning, at antallet af nævnsmedlemmer, både på landsplan og i de enkelte nævn, vurderes igen i forbindelse med midtvejdevalueringen forud for den funktionsperiode, der starter 1. juli 2014, dvs. i 2012, med henblik på justering i opad- eller nedadgående retning, afhængig af udviklingen i klageantallet.

Med udgangspunkt i de opsamlede synspunkter og tilkendegivelser fra foreningens medlemmer fastlagde bestyrelsen et absolut minimumsniveau for et fortsat forsvarligt nævnssystem, bedømt efter de faktiske forhold pr. dags dato, men fremhævede også at dette i sagens natur kun kunne blive et "øjebliksbillede". Dette minimumsniveau tog udgangspunkt i følgende:

Det er afgørende for skatteankenævnenes virke, at det nuværende antal på 30 skatteankenævn fastholdes, både ud fra geografiske hensyn, lokalkendskab som nærhedsprincippet.

Som udgangspunkt bør den arbejdsmæssige belastning af det enkelte besluttende led højst svare til behandling af 100 sager pr. år (10 årlige møder med maksimalt 10 nye sager pr. møde).

Et skatteankenævn bør som minimum have 7 medlemmer for at sikre arbejdsmæssig robusthed og fleksibilitet (mulighed for i en overgangsperiode at arbejde med to besluttende led af 4 medlemmer, hvor formanden leder begge led).

Permanente besluttende led bør have en størrelse på minimum 5 (robusthed).

Udover at tage hensyn til indbyggergrundlaget for det enkelte skatteankenævn, tager dette anbefalede absolutte minimumsniveau også udgangspunkt i arbejdsbelastningen i de enkelte nævn, vurderet på baggrund af det enkelte nævns tilgang af klager i indeværende funktionsperiode (2006-2008).

Samlet set ville dette give et nyt antal medlemmer på i alt 247 mod de nuværende 462, svarende til en reduktion på 215 medlemmer eller 46,5 %.

Med henblik på tilvejebringelse af en opgavefleksibel og fremtidssikret model, herunder henset til at antallet af nævnsmedlemmer skal være gældende for funktionsperioden 2010 til 2014, d.v.s. en periode på 6 år fra nu, anbefalede foreningen en model, hvor der sammenlagt blev 308 medlemmer (svarende til 2/3-del af det nuværende antal på 462). Dette ville muliggøre en bredere kommunalpolitisk repræsentation i nævnene. Det yderligere antal medlemmer i forhold til minimumsberegningen blev foreslået fordelt således, at hver kommune fik en forholdsmæssig andel af de yderligere pladser i forhold til deres andel af det samlede indbyggerantal.

På mødet med skatteministeren blev det oplyst, at ministeren påtænkte en større reduktion i antallet af skatteankenævnsmedlemmer end det minimumsantal, som FDS havde beregnet og at ministeren i øvrigt ikke påtænkte at røre ved kompetencefordelingen i denne omgang, udover etablering af en forsøgsordning på Bornholm, hvor skatteankenævnet slås sammen med vurderingsankenævnet.

Men vi forstår imidlertid nu at skatteministeren har været lydhør overfor FDS' argumenter:

Det nu foreliggende lovforslag bygger på en bevarelse af samtlige de 30 nuværende skatteankenævn.

Derudover indeholder bemærkningerne til forslaget en accept af, at FDS' minimumsberegninger rent faktisk er udtryk for et absolut minimum i den aktuelle situation. Bemærkningerne tager således udgangspunkt i et nyt samlet antal skatteankenævnsmedlemmer på 247 svarende til FDS' minimumsberegning, mod 308 i FDS' anbefalede model, måske bl.a. henset til, at forslaget ikke rummer ændringer i fordelingen af kompetenceområder. Relevant i denne forbindelse er naturligvis også overvejelserne om helt at afskaffe vurderingen af fast ejendom, som vi kender den i dag.

FDS' minimumsberegning indeholdte et bud på hvor mange nævnsmedlemmer de enkelte nævn skal have, beregnet med baggrund i den aktuelle klagetilgang og befolkningsunderlaget for hvert enkelt nævn. Følger ministeren dette bud, bliver den fremtidige sammensætning herefter 21 nævn med 7 medlemmer, 8 nævn med 10 medlemmer og 1 nævn med 20 medlemmer

Det endelige antal nævnsmedlemmer og deres fordeling fastsættes dog først af ministeren på et senere tidspunkt, hvor klageantallet jo kan være gået både op og ned.

Forslaget indebærer mindre nævn og færre besluttende led. Der er her tale om en nødvendig og naturlig tilpasning til den helt aktuelle situation.

Forslaget indebærer mere hensigtsmæssige nævnsstørrelser i forhold til klagere, når de ønsker foretræde for de enkelte nævn/led.

Arbejdsbelastningen i de enkelte nævn vil herefter modsvare den honorarordning, som har været gældende i indeværende periode, og som derfor forventes videreført.

Herudover indebærer forslaget, at kommunalbestyrelsernes indstillinger af medlemmer fremover nærmest får karakter af en udpegning og ministeren udpegelse af nævnsmedlemmer dermed bliver af mere formel karakter. Endvidere åbnes der op for at der kan opnås orlov efter ansøgning.

Fremtiden

Bestyrelsen har imidlertid i den forløbne år også gjort sig andre overvejelser vedrørende fremtidige klagestruktur.

Til styrkelse af retssikkerheden, som tilpasning til retsreformen og med henblik på omkostningsreduktion og effektivisering har bestyrelsen overvejet en række forslag, som vi vurderer, vil kunne indebære en forenkling af klagesystemet og bevirke kortere sagsbehandlingstider og (formentlig) også besparelser.

Det drejer sig bl.a. om følgende forslag:

Alle fysiske personer skal have skatteankenævnene som klageinstans. (Kun juridiske personer skal have Landsskatteretten som klageinstans).

Skatteankenævnene skal være eneste administrative klageinstans for fysiske personer. I dag er der for mange klagemuligheder, og sagerne tager derfor al for lang tid for borgerne, ligesom sager fra de lokale skatteankenævn naturligt vil henhøre til de lokale byretter.

I hovedanpartshaver- og hovedaktionærsager skal skatteyderen dog have valgmulighed mellem enten skatteankenævn eller Landsskatteretten.

Skatteankenævnene tilføres herudover alle klager på inddrivelsesområdet.

Skatteankenævn og vurderingsankenævn lægges sammen til 30 fællesnævn. Begge områder er lægmandsinstitutioner, og begge områder omfatter skøn.

Disse forslag vil fortsat indgå i bestyrelsens mulige overvejelser omkring eventuel omlægning af klagestrukturen fremadrettet, idet vi dog også har noteret os, at skatteministeren ikke for nærværende har ønsket at gøre brug af nogen af disse forslag.

Remonstration

Med udgangspunkt i den nye selvangivelsesmodel (printordningen) og med henblik på afkortning af sagsbehandlingstiden, stillede Skatteministeriet i de forløbne år forslag om såkaldt remonstration, d.v.s. en ordning hvorefter alle klager over årsopgørelser skulle indsendes til SKAT, og dermed ikke længere direkte til skatteankenævnene.

Remonstration kendes fra vurderingsområdet, hvor resultatet af SKATs arbejde også er rent maskinelt, som ved den nye printordning, og hvor der således kan være behov for at personer hos SKAT får mulighed for at forholde sig til de maskinelt udskrevne oplysninger, og eventuelt informere borgerne nærmere om disse.

FDS stillede sig imidlertid kritisk overfor væsentlige elementer i forslaget:

Det er generelt ikke fremmende for borgernes forståelse af retssikkerhed, at en klage skal indgives til selv samme myndighed, som har truffet afgørelsen.

Det ville ikke være betryggende at selv samme myndighed skulle have lov til at genoverveje sagen. Det er hvad man kalder "2 skud i bøssen".

Det ville være betænkeligt om SKAT skulle kunne sagsbehandle sagen på ny, og skulle kunne gøre dette "indtil sagen findes tilstrækkeligt oplyst".

Det er uheldigt, at SKAT i denne proces kunne forhandle med borgeren d.v.s. "handle af" med skatteyderen.

Skulle en borger have spørgsmål til en afgørelse fra SKAT, bør dette afhjælpes ved, at skatteyderen får mulighed for at få afgørelsen gennemgået af SKAT. En sådan vejledning er netop en væsentlig del af SKATs nye indsatsstrategi.

Der var i øvrigt ingen økonomiske besparelser ved forslaget.

Medlemmer af FDS' bestyrelse havde lejlighed til at drøfte disse indvendinger med medlemmer af Folketingets Skatteudvalg, og FDS kunne efterfølgende med tilfredshed konstatere, at det endelige lovforslag fremsat af ministeren blev begrænset til alene at omfatte de maskinelt udskrevne årsopgørelser, og dermed en remonstrationsordning, som den der allerede kendes på området for vurdering af fast ejendom.

Skatteankenævnenes synlighed

Såvel på årsmødet i 2007 som på formands- og næstformandsmødet i Odense den 16. maj 2008 havde vi sat fokus på skatteankenævnenes synlighed. Skatteankenævn Odense-Kerteminde orienterede i denne forbindelse om deres arbejde med en revilitalisering af den skatteankenævnspjece, som FDS udviklede i samarbejde med Forlaget Kommuneinformation tilbage i begyndelsen af halvfemserne.

Imidlertid har dette flotte initiativ desværre lidt samme skæbne som FDS' oprindelige pjece.

En række praktiske, administrative, økonomiske og ressourcemæssige forhold vanskeliggør desværre nu som tidligere, at en sådan pjece kan nå frem til de rette potentielle klagere på det rette tidspunkt uden betydelige omkostninger.

Det er FDS' opfattelse, at tiden i øvrigt meget snart vil løbe fra sådanne traditionelle papirpjecer, og at fremtiden også på dette område vil indebære let tilgængelig á jour ført digital information i stedet.

I Bestyrelsen har vi derfor rettet vores interesse på tilgængeligheden af en sådan elektronisk information om klagebehandlingen på koncernens SKATs hjemmeside. Informationen er der, men den er ikke let at finde.

FDS henledte i sommer ministerens opmærksomhed på dette problem. Ministeren var enig i vigtigheden af tilgængelige oplysninger og satte derfor et initiativ i gang for at sikre en bedre tilgængelighed. I FDS værdsætter vi ministerens initiativ, men vi er langt fra tilfredse med resultatet. Det er fortsat de færreste forundt at finde den relevante oplysning om skatteankenævnenes klagebehandling på nettet, så det er vist på nudansk det der hedder en OMMER.

Selvom det således ikke synes muligt at få ændret væsentligt på SKATs hjemmeside, har FDS dog med tilfredshed kunnet konstatere, at informationen nu er let tilgængelig på hjemmesiden borger.dk. Og det er jo bedre end ingenting.

Uddannelse af skatteankenævnsmedlemmer

På formands- og næstformandsmøderne i 2007 og 2008 har der været fokus på mulige uddannelsesinitiativer i forhold til skatteankenævnsmedlemmer. Der har været mange og forskellige ønsker til sådanne initiativer, men det har omvendt været klart, at der skulle nytænkning til, da FDS er en anden forening med både færre medlemmer i nævnene og færre nye nævnsmedlemmer, end det tidligere var tilfældet. Gentagelse af de store arrangementer i Grenaa er derfor mindre hensigtsmæssigt ud fra de nuværende forhold.

På bestyrelsesseminaret i august blev alle disse synspunkter drøftet, og det blev besluttet at FDS:

I starten af en funktionsperiode tager initiativ til afholdelse af regionale kurser for nye skatteankenævnsmedlemmer.

Én til to gange i en funktionsperiode udbyder et 2 døgns kursus for ca. 100 deltagere.

Derudover er der nu taget initiativ til at afholde et 1-dages regionalkursus for skatteankenævnsmedlemmer, der er startet i nævnet i denne funktionsperiode eller som ikke havde lejlighed til at deltage i kursusdelen for nye skatteankenævnsmedlemmer i forbindelse med årsmødet i 2006. Der er indbudt ca. 80 deltagere til to 1-dags kurser i hhv. øst og vest for Storebælt, til afholdelse her i november måned.

Imidlertid har kun 20 medlemmer eller ca. 25 % af målgruppen taget mod tilbuddet, og i FDS har vi derfor af ressourcemæssige årsager valgt at slå de to kurser sammen til ét.

Afslutning

Som nævnt i min indledning så forventes det ikke kun at være denne beretning der har fokus på det fremtidige klagesystem. Jeg regner således med at:

Told- og Skattedirektør Ole Kjær i sit indlæg senere her i eftermiddag vil give sit bud på dels årsagerne til det aktuelle lave klageniveau, dels på hvad vi kan forvente såvel i forhold til mængde som indholdet og kompleksiteten i de fremtidige klagesager.

I morgen tidlig vil skatteminister Kristian Jensen uden tvivl redegøre nærmere for sine overvejelser i forhold til vores system, såvel på kort- som på lidt længere sigt.

Endelig vil vi alle få lejlighed til at drøfte de mange spændende facetter af de aktuelle udfordringer med fremtidens klagestruktur, når vi i morgen formiddag får lejlighed til i mindre grupper at fordybe os i disse problemstillinger.

Jeg vil med disse ord overlade bestyrelsens beretning til drøftelse, først i partipolitisk sammenhæng og senere i eftermiddag her i dette forum igen - TAK.

Afholdt den 2. november 2008, kl. 13.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center