Skatteankenævnenes fremtid

Baggrunden

Det drastiske fald i tilgangen af klager siden etableringen af den nuværende struktur for skatteankenævnene medio 2006 har tilsyneladende stabiliseret sig på et niveau, der svarer til godt 1/3-del af det niveau, der var kendt i 2005. I 2005 udgjorde antallet af klagesager 7.073, og det beregnede tal for 2008 efter forløbet af de første tre kvartaler er stort set det samme som for 2007, nemlig 2.580.

Allerede på årsmødet i 2007 satte FDS' daværende formand, Bent Løvschal fokus på betydningen af den konstaterede udvikling i sagsantallet ved at sige:

"Det betyder selvfølgelig, at vi kommer til at vurdere, om vi har fået lavet et for stort "apparat" i forhold til opgaven, eller om opgaven skal udvides. Vi har en aftale med Ministeren om, at der skal foretages en midtvejsevaluering, når vi har fået erfaringer med den nye struktur. Den bør snart sættes i gang".

Det seneste år

I det arbejde der i forlængelse heraf blev påbegyndte i samarbejde med Ankecentret i foråret 2008 har FDS' målsætning været:

·        Skatteankenævnene skal bevares, som en lægmandsinstitution og retssikkerhedsgaranti i et stadigt kompliceret skattesystem, lokalt forankret i nærmiljøet og med mulighed for skatteyderne for direkte dialog, med dem som afgør deres sag.

·        Det nuværende antal skattenævn (30) skal bevares. Antallet af nævnsmedlemmer i hvert enkelt nævn bør tilpasses til et forsvarligt og funktionelt niveau i forhold til det antal klagesager, der ud fra en realistisk vurdering vil være gældende for funktionsperioden 2010 til 2014.

Et væsentligt spørgsmål i denne forbindelse har været hvorvidt nedgangen i sagsantallet skulle være udtryk for en blivende tendens.

Herfor taler implementeringen af SKATs indsatsstrategi, herunder især dennes informationsdel, og det forhold, at stort set alle indtægts- og formueforhold nu indberettes automatisk, hvilket bevirker, at de udsendte årsopgørelser (printordningen) næsten alle er korrekte og fuldstændige.

Efter FDS' opfattelse kan situationen imidlertid ikke beskrives helt så enkelt. Et centralt element vil nødvendigvis også være omfanget af den planlagte fremtidige personligning.

Dette må sammenholdes med det konstaterede faktum, at procentsatsen for de skatteydere, som får helt eller delvist medhold i skatteankenævnene vedblivende gennem årene har ligget på omkring 40 %.

Disse forhold taler efter FDS' opfattelse entydigt for en bevarelse af det nuværende system med lokale skatteankenævn som en retssikkerhedsgaranti for borgerne, og viser klart skatteankenævnenes eksistensberettigelse.

Med baggrund i FDS' aftale med skatteministeren om en midtvejs-evaluering inviterede Ankecentret i februar 2008 formandskabet i FDS og medarbejderne i sekretariaterne til sammen med andre interessenter i ankesøjlen at deltage i et strategiseminar til drøftelse af behovet for eventuelle fremtidige tilpasninger af klagebehandlingssystemet på Skatteministeriets område.

Det er bestyrelsens opfattelse, at den rapport, der blev resultatet af dette seminar, på en række afgørende punkter kom ind til kernen i de udfordringer, som hele Skatteministeriets klagebehandlingssystem står overfor, og rapporten tilgik i denne forbindelse også skatteministeren.

Herudover var foreningens strategi genstand for en drøftelse på formands- og næstformandsmødet den 16. maj 2008, som gav bestyrelsen et vigtigt input til brug i den videre proces. Trådene blev herefter samlet på et udvidet bestyrelsesseminar, der blev afholdt den 20. august 2008, hvor den samlede bestyrelse drøftede og udarbejdede et strategioplæg for FDS.

Dette strategioplæg havde formandskabet for FDS herefter lejlighed til at forelægge på et møde med skatteministeren den 9. september 2008.

Ifølge FDS' strategioplæg må usikkerheden vedrørende det fremtidige antal klagesager for perioden 2010-2014 betyde, at antallet af nævnsmedlemmer, både på landsplan og i de enkelte nævn, vurderes igen i forbindelse med midtvejdevalueringen forud for den funktionsperiode, der starter 1. juli 2014, dvs. i 2012, med henblik på justering i opad- eller nedadgående retning, afhængig af udviklingen i klageantallet.

Med udgangspunkt i de opsamlede synspunkter og tilkendegivelser fra foreningens medlemmer fastlagde bestyrelsen et absolut minimumsniveau for et fortsat forsvarligt nævnssystem, bedømt efter de faktiske forhold pr. dags dato, men fremhævede også at dette i sagens natur kun kunne blive et "øjebliksbillede". Dette minimumsniveau tog udgangspunkt i følgende:

·        Det er afgørende for skatteankenævnenes virke, at det nuværende antal på 30 skatteankenævn fastholdes, både ud fra geografiske hensyn, lokalkendskab som nærhedsprincippet.

·        Som udgangspunkt bør den arbejdsmæssige belastning af det enkelte besluttende led højst svare til behandling af 100 sager pr. år (10 årlige møder med maksimalt 10 nye sager pr. møde).

·        Et skatteankenævn bør som minimum have 7 medlemmer for at sikre arbejdsmæssig robusthed og fleksibilitet (mulighed for i en overgangsperiode at arbejde med to besluttende led af 4 medlemmer, hvor formanden leder begge led).

·        Permanente besluttende led bør have en størrelse på minimum 5 (robusthed).

Udover at tage hensyn til indbyggergrundlaget for det enkelte skatteankenævn, tager dette anbefalede absolutte minimumsniveau også udgangspunkt i arbejdsbelastningen i de enkelte nævn, vurderet på baggrund af det enkelte nævns tilgang af klager i indeværende funktionsperiode (2006-2008).

Samlet set ville dette give et nyt antal medlemmer på i alt 247 mod de nuværende 462, svarende til en reduktion på 215 medlemmer eller 46,5 %.

Med henblik på tilvejebringelse af en opgavefleksibel og fremtidssikret model, herunder henset til at antallet af nævnsmedlemmer skal være gældende for funktionsperioden 2010 til 2014, altså en periode på 6 år fra nu, anbefalede foreningen en model, hvor der sammenlagt blev 308 medlemmer (svarende til 2/3-del af det nuværende antal på 462).

En sådan model vil sikre en bredere kommunalpolitisk repræsentation i nævnene. Det yderligere antal medlemmer i forhold til minimumsberegningen blev foreslået fordelt således, at hver kommune fik en forholdsmæssig andel af de yderligere pladser i forhold til deres andel af det samlede indbyggerantal.

På mødet med skatteministeren den 9. september 2008 blev det oplyst, at ministeren påtænkte en større reduktion i antallet af skatteankenævnsmedlemmer end det minimumsantal, som FDS havde beregnet og at ministeren i øvrigt ikke påtænkte at røre ved kompetencefordelingen i denne omgang, udover etablering af en forsøgsordning på Bornholm, hvor skatteankenævnet slås sammen med vurderingsankenævnet.

Lige nu

Resultatet af arbejdet siden årsmødet i 2007 har nu udmøntet sig i, at skatteministeren den 30. oktober 2008 i Folketinget fremsatte lovforslag L 43 om ændring af bl.a. skatteforvaltningsloven, et forslag der indeholder markante justeringer på skatteankenævnenes område.

Med fremsættelsen af lovforslag L 43 kan det konstateres, at skatteministeren har været lydhør overfor FDS’ argumenter:

·        Lovforslag bygger på en bevarelse af de nuværende 30 skatteankenævn.

·        Bemærkningerne til forslaget indeholder en accept af, at FDS' minimumsberegninger rent faktisk er udtryk for et absolut minimum i den aktuelle situation. Bemærkningerne tager således udgangspunkt i et nyt samlet antal skatteankenævnsmedlemmer på 247 svarende til FDS' minimumsberegning, mod 308 i FDS' anbefalede model. Årsagen hertil kan muligvis være, at forslaget ikke rummer ændringer i skatteankenævnenes opgaver.

FDS' minimumsberegning indeholdte et bud på hvor mange nævnsmedlemmer de enkelte nævn skal have, beregnet med baggrund i den aktuelle klagetilgang og befolkningsunderlaget for hvert enkelt nævn. Følger ministeren dette bud, bliver den fremtidige sammensætning herefter 21 nævn med 7 medlemmer, 8 nævn med 10 medlemmer og 1 nævn med 20 medlemmer.

Det endelige antal nævnsmedlemmer og deres fordeling fastsættes dog først af ministeren på et senere tidspunkt (formentlig i efteråret 2009), hvor klageantallet jo kan være gået både op og ned.

Forslaget indebærer mindre nævn og færre besluttende led og dermed mere hensigtsmæssige antal mødedeltagere i forhold til klagere, når de ønsker foretræde for de enkelte nævn/led.

Arbejdsbelastningen i de enkelte nævn vil herefter efter FDS' opfattelse modsvare den honorarordning, som har været gældende i indeværende periode, og som derfor forventes videreført.

Forslaget indebærer desuden, at kommunalbestyrelsernes indstillinger af medlemmer fremover nærmest får karakter af en udpegning og ministeren udpegelse af nævnsmedlemmer dermed bliver af mere formel karakter. Endvidere åbnes der med forslaget op for at der som noget nyt - efter ansøgning - kan opnås orlov i forhold til ankenævnshvervet.

Fremtiden

Siden årsmødet i 2007 har bestyrelsen endvidere overvejet muligheden for andre og mere langsigtede ændringer af klagestrukturen.

Til styrkelse af retssikkerheden, som tilpasning til retsreformen og med henblik på omkostningsreduktion og effektivisering har bestyrelsen overvejet en række forslag, som vil kunne indebære en forenkling af klagesystemet og bevirke kortere sagsbehandlingstider og formentlig også besparelser.

Det drejer sig bl.a. om følgende forslag:

·        Alle fysiske personer skal have skatteankenævnene som klageinstans. (Kun juridiske personer skal have Landsskatteretten som klageinstans).

·        Skatteankenævnene skal være eneste administrative klageinstans for fysiske personer. I dag er der for mange klagemuligheder, og sagerne tager derfor al for lang tid for borgerne, ligesom sager fra de lokale skatteankenævn naturligt vil henhøre til de lokale byretter.

I hovedanpartshaver- og hovedaktionærsager skal skatteyderen dog have valgmulighed mellem enten skatteankenævn eller Landsskatteretten.

·        Skatteankenævnene tilføres alle klager på inddrivelsesområdet.

·        Skatteankenævn og vurderingsankenævn lægges sammen til 30 fællesnævn. Begge områder er lægmandsinstitutioner, og begge områder omfatter skøn.

Disse forslag vil fortsat indgå i bestyrelsens overvejelser om eventuelle kommende omlægninger af klagestrukturen, idet bestyrelsen dog har noteret, at skatteministeren ikke på nuværende tidspunkt har ønsket at gøre brug af nogen af disse forslag.

Richard Petersen

 

Jim Bengtsen