B E R E T N I N G  2 0 0 9

Kære skatteankenævnsmedlemmer

Også 2009 blev et spændende og udfordrende år for såvel skatteankenævnene som FDS.

Dette er det sidste årsmøde med den nuværende struktur, og endnu en epoke i FDS' historie er dermed slut. Næste årsmøde vil foregå i den nye struktur, med betydeligt mindre skatteankenævn og dermed i en mindre forsamling, herunder også med færre gæster i form af færre sekretariatschefer.

Ser man tilbage i FDS' historie har der imidlertid været flere sådanne "epoker", og FDS har altid formået at tilpasse sig det nye. Det er jeg ikke i tvivl om, at foreningen også vil vide at gøre denne gang.

1. Den nye struktur

Faldet i tilgangen af klager er i det forløbne fortsat: Sidste år kunne jeg fra denne talerstol oplyse, at det beregnede tal for 2008, efter forløbet af de første tre kvartaler, stort set var det samme som for 2007, nemlig 2.580. Det endelige tal blev 2.569.

Tilsvarende udgør det konstaterede tal for 2009, efter forløbet af de første 8 måneder af året, 2.048. Det er et dramatisk fald i antallet af klager siden periodens start, hvor antallet i 2005 udgjorde 7.073.

Set på denne baggrund forekommer det berettiget, at strukturen på vores område er blevet tilpasset denne udvikling i året, som er gået. Det nuværende antal af medlemmer på 462 er således blevet besluttet at skulle reduceres til 247 for den kommende 4 års periode fra 2010 til 2014. Derimod er antallet af nævn blevet bevaret, hvilket FDS noterer med tilfredshed, både ud fra geografiske hensyn, lokalkendskab og nærhedsprincippet.

Kredsindelingen, og dermed også antallet af nævnsmedlemmer i de enkelte nævn, er nu fastlagt, blandt andet med baggrund i den aktuelle klagetilgang og befolkningsunderlaget for hvert enkelt nævn. I den nye periode bliver der herefter 21 nævn med 7 medlemmer, 8 nævn med 10 medlemmer og 1 nævn med 20 medlemmer.

Endelig er antallet af sekretariater som led i den nye struktur også reduceret fra 15 til 9.

FDS har deltaget aktivt i denne proces, og FDS' målsætninger i arbejdet har været:

Skatteankenævnene skal bevares, som en lægmandsinstitution og retssikkerhedsgaranti i et stadigt kompliceret skattesystem, lokalt forankret i nærmiljøet, og med mulighed for skatteyderne for direkte dialog med dem, som afgør deres sag.

Det nuværende antal skattenævn skal derfor også bevares. Antallet af nævnsmedlemmer i hvert enkelt nævn bør tilpasses til et forsvarligt og funktionelt niveau i forhold til det antal klagesager, der ud fra en realistisk vurdering vil være gældende for funktionsperioden 2010 til 2014.

I FDS noterer vi med tilfredshed, at disse målsætninger også har vundet gehør hos skatteministeren, og at sagen dermed efter bestyrelsens opfattelse er landet ganske fornuftigt.

Procentsatsen for de skatteydere, som får helt eller delvist medhold i Skatteankenævnene ligger fortsat på omkring 40 %, hvilket entydigt viser, at skatteankenævnene har sin berettigelse, derfor er "apparatet" også bevaret intakt, og således til rådighed uanset hvilken grad af ligning eller kontrol, der administrativt eller politisk måtte blive besluttet fremover, som kunne tænkes at få en indvirkning på antallet af klager.

Derudover bliver der for Bornholm iværksat et forsøg med sammenlægning af skatteankenævn og vurderingsankenævn. Det bliver et spændende forsøg at følge i den nye periode.

I FDS mener vi, at den nye struktur for skatteankenævnene dermed også er en "fremtidssikring", af skatteankenævnene som institution, hvilket vi i bestyrelsen hilser med tilfredshed.

2. Arbejdet i FDS

I den forløbne periode har bestyrelsen løbende forholdt sig til de statistiske kendsgerninger, herunder sagstilgangen, sagsudfald og sagsbehandlingstid. Ankecentret og dets medarbejdere har i denne forbindelse været en stor hjælp for bestyrelsen.

Bestyrelsen har i perioden deltaget aktivt i udmøntningen af L43 i forhold til skatteankenævnene, og har herunder kommenteret på udpegningsregler, orlov, honorar mv. Senest har bestyrelsen i forbindelse med en revision af Skatteforvaltningsloven med tilfredshed noteret, at FDS' forslag, om at sidestille medlemmer af LSR og Skatterådet med nævnsmedlemmer i forhold til orlov samt ministerens mulighed for i helt særlige situationer at undlade at udpege et medlem, påtænkes fulgt.

Derudover har bestyrelsen indgående drøftet betydningen af SKATs indsatsstrategi for tilgangen af klagesager, bl.a. med udgangspunkt i Statsrevisorernes rapport fra 10. december 2008. Statsrevisorerne konstaterer, at der har været tale om et væsentligt strategiskift fra kontrol til forebyggelse, og at det endnu er for tidligt at vurdere effekten af dette strategiskift. Rapporten konkluderer bl.a., at der fortsat er plads til forbedring, herunder i den årlige gruppering af virksomheder i med- og modspillere og i afvejningen af balancen mellem forebyggelse og kontrol rettet mod manglende skattebetaling.

Det er måske i denne forbindelse værd at bemærke, at nok er indsatsstrategien udtryk for nytænkning her i Danmark, men den bygger på internationale erfaringer og anbefalinger fra en række andre lande. Få af disse lande har dog et tilsvarende skattetryk, som det vi har i Danmark.

Det kan efter bestyrelsens opfattelse ikke udelukkes, at fremtidige overvejelser af indsatsstrategiens udformning og justering af samme vil kunne føre til en øget grad af kontrol, herunder kontrol udført stikprøvevist, som vil kunne påvirke antallet af klager i opadgående retning.

I forhold til at forudsige udviklingen i klageantallet i de kommende år er alle formentlig enige i, at den aktuelle økonomiske krise må forventes at få betydning. Der er grund til at tro, at antallet af "stregspillere" vokser i krisetider og at det i sig selv vil tale for en højere relativ vægtning af kontrol i forhold til forebyggelse og information i SKATs arbejdstilrettelæggelse. En øget kontrolindsats nu og i de kommende år, må forventes at indebære en vækst i antallet af klagesager.

Bestyrelsen har endvidere gennemgået og drøftet resultatet af SKATs store Compliance-undersøgelse, som kortlægger danskernes evne til at selvangive korrekt. Undersøgelsens formål er at sike, at SKATs indsats målrettes yderligere i forhold til, hvor der er behov for vejledning og kontrol. Undersøgelsen viste generelt, at 99 % af borgerne er såkaldte medspillere, mod 93 % af virksomhederne, men viste også, at der i 42 % af virksomhederne findes en eller flere fejl. Undersøgelsen skal bl.a. bruges til at forstærke og målrette kontrolindsatsen og også en sådan indsats kan tænkes at påvirke antallet af klager i opadgående retning.

I perioden har vi også som noget nyt oplevet, at ombudsmanden af egen drift har undersøgt sagsbehandlingstiden i 2 skatteankenævn. Undersøgelsen viste ikke uacceptable sagsbehandlingstider, men gav anledning til indskærpelse af underretningspligten efter Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven til at orientere borgeren når der går mere end 3 måneder mellem sagsekspeditioner i forhold til sagens part.

Senest har bestyrelsen forholdt sig til en igangværende revision og sammenskrivning af forretningsordnerne til en fælles forretningsorden for skatte-, vurderings- og motorankenævn, hvor bestyrelsen især har haft bemærkninger til foreslåede nye regler for udformningen af mødeprotokollen. Efter ministerens godkendelse af udkast til den ændrede bekendtgørelse, er denne i disse dage i ekstern høring, hvorfor FDS får endnu en mulighed for at påpege uhensigtsmæssigheder og ønsker.

Medlemsaktiviteter:

FDS afholdt kursus for "nye" skatteankenævnsmedlemmer i Vejle den 24. november 2008, hvor dog kun 15 ud af 70 potentielle nævnsmedlemmer deltog. Bedømt efter tilbagemeldinger fra kurset var dette dog meget vellykket, og den valgte kursusramme er derfor et godt udgangspunkt for tilrettelæggelsen af de påtænkte regionale kurser for nye skatteankenævnsmedlemmer, der planlægges afholdt i det tidlige efterår 2010.

Derudover har FDS afholdt formands- og næstformandsmøde i Odense den 27. marts 2009 med emnet: "Skatteankenævnene, sekretariaterne og FDS nu og i fremtiden". Mødet omfattede også gruppedrøftelse og erfaringsudveksling i 3 grupper. Rapporteringen herfra gav bestyrelsen mange væsentlige og brugbare input til det fremtidige arbejde, og da denne type møder nu har været afholdt både i 2007, 2008 og 2009, agter bestyrelsen at videreføre afholdelse af sådanne møder som en tilbagevendende tradition.

Endelig vil bestyrelsen fortsat vægte uddannelsen af skatteankenævnsmedlemmerne højt. Således vil bestyrelsen arbejde videre med planerne om at udbyde et 2-døgns kursus i den nye funktionsperiode, hvilket med det begrænsede antal medlemmer under den nye struktur bliver lettere og en mere økonomisk overkommelig opgave at gennemføre.

FDS kan fejre sit 100 Års jubilæum i 2011. Den 21. august 1911 blev Foreningen af danske Købstæders Ligningskommissioner stiftet i København. Bestyrelsen har fundet det naturligt at jubilæet fejres med udgivelse af et Festskrift til historisk belysning af den positive betydning af lægmandsinstitutionen i dansk skatteadministration og vigtigheden af at fastholde dette lægmandselement også i fremtiden. Bjarne Petersen og Laust Grove Vejlstrup fra bestyrelsen har således i perioden arbejdet på dette projekt.

Endelig har bestyrelsen drøftet og taget initiativ til præcisering af foreningens vedtægter, således at disse fremover, og dermed også i den nye struktur, kan fungere som et klart grundlag for foreningens organisation og drift. Disse forslag vil blive fremlagt senere på generalforsamlingen.

Det vil således fremgå, at også den indeværende periode har været præget af stor aktivitet for bestyrelsen, med løbende behandling af og stillingtagen til det regelværk, som skal være gældende for skatteankenævnene i den nye periode. Men det har været et spændende arbejde!

3. Fremtiden

Kan man tænke sig en fremtid helt uden klager over skatteansættelsen? Og at skatteankenævnene som institution dermed bliver overflødige? Og er et sådant scenarie overhovedet ønskværdigt?

Det mener FDS ikke. End ikke den udvidede elektroniske indberetning af stedse flere oplysninger vil kunne føre til, at alle ansættelser også bliver korrekte.

Dertil kommer, at der for rigtig mange områder og skatteydere stadig utroligt mange steder i lovgivningen er tale om skønsmæssige vurderinger og afgørelser, som kalder på "sund fornuft", som et velanbragt værktøj.

Regelsættet er fortsat ganske indviklet på mange områder, og derfor ikke umiddelbart forståeligt for den almindelige skatteyder, også selvom der i mange år er blevet arbejdet på regelforenkling.

Bl.a. ud fra disse konstateringer vil en lægmandsinstitution, som skatteankenævnene, udgøre en nødvendig retssikkerhedsmæssig garanti for skatteyderne, lokalt forankret og med direkte adgang til beslutningstagerne. Systemet skal ikke fremstå overfor borgerne som kun én central og ofte kun elektronisk enhed. Dertil er de enkelte borgeres skattemæssige forhold stadig for forskellige.

Men dette betyder ikke nødvendigvis, at alting blot skal fortsætte som det har været i den gamle periode. Udover gennemførelsen af Indsatsstrategien, er hele koncernen SKAT også reformeret, med bl.a. en betydelig omorganisering og personalereduktion. Derudover har også domstolsreformen bevirket en betydelig omorganisering af behandlingen af skattesager.

Det administrative klagesystems organisatoriske omgivelser - SKAT på den ene side og domstolssystemet på den anden side - har således gennemgået betydelige forandringer i de seneste år, men forandringens vinde er stort set blæst uden om det administrative klagesystem bestående af ankenævn og Landsskatteret.

Efter bestyrelsens opfattelse forekommer det i det lys relevant at drøfte en forenkling af klagesystemet, både ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn, men også ud fra et ønske om forenkling af klagesystemet og dermed opnåelse af kortere sagsbehandlingstider. Også den gennemførte domstolsreform med 1. behandling af alle skattesager i de lokale byretter peger i samme retning.

En mulig kommende omlægning af det administrative klagesystem bør overvejes nøje og analyseres til bunds i god tid før eventuelle omlægninger gennemføres. I bestyrelsen finder vi det naturligt at tage hul på disse overvejelser nu, således at behovet for ændringer kan blotlægges og forberedes i den kommende funktionsperiode. Vi håber, at I på dagens gruppemøder så småt vil begynde at overveje, hvordan det fremtidige administrative klagesystem kan indrettes på en hensigtsmæssig og formålstjenlig måde.

En sådan proces kan med fordel tage udgangspunkt i en besvarelse af spørgsmål af følgende art:

Er der behov for en tilpasning af det administrative klagesystem placeret mellem enhedsforvaltningen SKAT og 24 byretter samt 2 landsretter?

Er der behov for administrativ klagebehandling på 2 niveauer (ankenævn og Landsskatteret)?

Er der behov for lægmænd i den fremtidige administrative klagebehandling og i bekræftende fald hvilken rolle skal lægmændene spille og hvordan bør sekretariatsbetjening indrettes?

Kan klagebehandlingen varetages af et landsdækkende klageorgan eller er der behov for at opdele landet geografisk og foretage klagebehandlingen lokalt/regionalt?

Hvilke sagstyper bør behandles i det administrative klagesystem?

Er der behov for at have forskellige organer til at behandle skatte-, vurderings-, motor- og inddrivelsessager (forventninger til forsøget med fællesnævn på Bornholm)?

Vil det give mening at have forskellige administrative klageorganer for forskellige skatteydertyper - eksempelvis personer contra selskaber?

FDS er som bekendt en forening for alle skatteankenævn og varetager som sådan disses interesser. Foreningen repræsenterer sine medlemmer og er talerør for disse, både overfor SKAT og politikerne.

Men FDS er speciel, fordi foreningen også har en række andre mere faglige opgaver:

Med baggrund i medlemmernes tilbagemeldinger har foreningen et tæt samarbejde med administrationen af området, dvs. Ankecentret i Svendborg og dermed med de sekretariater, der sagsbehandler de klager, som indgives. Gennem årene har foreningen ydet en meget stor indsats for kvalitetssikring af afgørelserne, bl.a. ved udformning standardiserede sagsfremstillinger.

Derudover deltager foreningen i den løbende justering og tilrettelæggelse af lovgivning og regler på vores område i et samarbejde med Ankecentret og ministeriet.

Hermed er foreningen, med sine erfaringer fra sine medlemmer, med til at tilvejebringe et fagligt velinformeret og nuanceret beslutningsgrundlag for de politikere, som fastlægger lovgivningen og reglerne på området.

Når forandringens vinde blæser omkring det administrative klagesystems indretning, så vil eventuelle forandringer naturligvis også kunne få betydning for den måde en forening som FDS er organiseret. I bestyrelsen er vi der også interesseret i at få jeres bud på, hvilke forandringer vi for FDS kunne overveje at gennemføre i den kommende funktionsperiode.

4. Afslutning

Vi har i går hørt om lægmænds betydning i skatteprocessen og om domstolsreformens indvirkning på byretternes sagsbehandling af skattesager samt SKATs erfaringer med samme.

Senere i dag vil skatteminister Kristian Jensen få lejlighed til at præsentere sine synspunkter på vores område, med mulighed for kommentarer og spørgsmål fra medlemmerne.

Eet er dog sikkert: Der vil stadig være mange udfordringer at forholde sig til i klagestrukturen på skatteområdet, og dermed stadig behov for en forening som FDS.

Jeg vil med disse ord overlade bestyrelsens beretning til drøftelse, først i partipolitisk sammenhæng og senere i eftermiddag her i dette forum igen - TAK.

 

Aflagt den 21. september 2009 i Aalborg

af

FDS' formand Richard Petersen