BERETNING 2011

Kære skatteankenævnsmedlemmer og medlemmer af fællesankenævn Bornholm.

Intet årsmøde uden denne indledning:

"Også dette år blev et meget udfordrende år for såvel FDS som forening og for foreningens bestyrelse og formandskab." - Denne indledning er endnu engang dækkende for året, der er gået.

I mine nu 4 år som formand for denne forening har arbejdet vist sig at være en veritabel "tour de force" - hvert eneste af de 4 år. Det har været spændende, men også udfordrende - både for bestyrelsen og for mig. Det forgangne år har været det første år med en del nye bestyrelsesmedlemmer og de har alle "været i arbejdstøjet" allerede. Samarbejdet i og med bestyrelsen har været godt, ligesom vi også har haft et godt samarbejde med ankenævnssekretariaterne.

Mødet har deltagere fra alle nævn med i alt 191 nævnsmedlemmer (76 %), mod 170 ved sidste årsmøde, og hertil kommer en del flere gæster, end vi plejer at have med.

For med dette årsmøde kan foreningen fejre sit 100-års jubilæum. Dette har naturligvis også sat sit præg på arbejdet i det forløbne år, men også indebåret store opgaver, både for Jubilæumsudvalget og for Forfatterudvalget, samt ikke mindst for Ankecentret i Svendborg. Resultatet foreligger nu, i form af vores Jubilæumsskrift - der i virkeligheden er blevet til en hel bog - og de jubilæumsaktiviteter, der løber af stabelen i forbindelse med dette årsmøde.

På foreningens vegne vil jeg gerne rette en stor tak til såvel Jubilæumsudvalgets som Forfatterudvalgets medlemmer, herunder specielt til de 2 forfattere, Laust Grove Vejlstrup og Henrik Fode. Jubilæumsudvalget har bestået af foreningens formandskab, foreningens tidligere mangeårige sekretær Jim Bengtsen og ankechef Bent Madsen, der alle har ydet en stor indsats i forbindelse med forberedelserne til dette jubilæum.

Indledning

Op til 2006 havde vi en situation med ca. 7.200 årlige klager, 175 nævn og mere end 1.200 skatteankenævnsmedlemmer. Ved starten af perioden 2006-10 var situationen ca. 3.600 klager årligt, 30 nævn og 462 skatteankenævnsmedlemmer. Ved starten af denne periode i 2010 var tallene ca. 1.700 klager årligt, 30 nævn, men kun 252 skatteankenævnsmedlemmer, inkl. medlemmerne af fællesankenævnet på Bornholm.

Disse tal kan jo unægtelig få én til at filosofere over, hvordan situationen så kan tænkes at stille sig i 2014?

Men først et lille tilbageblik over de seneste 4 år:

Den nære fortid

2008:

Det var min forgængers forventning, at der med reduktionen til 30 nævn og 462 skatteankenævnsmedlemmer ville blive tale om nogle "rolige år", selvom der fulgte et betydeligt sagsantal "med over" i forbindelse med fusionen. Det blev det ikke!

Et stadigt faldende antal klager gav anledning til flere tiltag i forbindelse med en planlagt "midtvejsevaluering" aftalt med den daværende skatteminister. Der blev i februar 2008 afholdt et ankesøjle-seminar i København til drøftelse af "Udviklingsperspektiver for ankenævnene og sekretariaterne", hvor blandt andet antallet af nævnsmedlemmer og antallet af sekretariater var til drøftelse.

I forlængelse heraf udarbejdede bestyrelsen i FDS et strategioplæg, som blev forelagt skatteministeren på et møde i september 2008. Med oplægget fulgte et forslag fra bestyrelsen til ændring af strukturen, som ministeren endte med at tilslutte sig. Forslaget blev herefter gennemført til ikrafttræden for perioden 2010-14.

Men 2008 var også året, hvor vi lærte et nyt ord: Remonstration. Dvs., at klage skal indgives til den instans, som har truffet afgørelsen, her SKAT, som herefter skal overveje, om man vil genoptage sagen eller om den skal overgives til egentlig klagebehandling i skatteankenævnet. Det var foreningens opfattelse dengang, at remonstration er og bliver et misfoster. Det bliver angivet som et redskab til forenkling af klagesystemet, men giver efter FDS´ opfattelse kun mening ved klager over maskinel behandling, som det sker i vurderingsankenævnene og ved klager over årsopgørelsen til skatteankenævn. Ellers er det blot udtryk for "2 skud i bøssen" for SKAT og en mulighed for, at den stærke part handler af i porten med den svage part.

Når remonstration også nævnes i denne beretning, skyldes det, at begrebet blev lanceret som tema også her i 2011, på et skatteseminar afholdt af skatteministeren, hvor der dog var fuld opbakning til FDS's synspunkt. Så forhåbentlig vil vi ikke komme til at opleve en udvidelse af det nuværende område for remonstration.

2009:

Dette var året, som lovgivningsmæssigt gav grundlaget for starten på en ny periode med et betydeligt færre antal skatteankenævnsmedlemmer. Antallet af nævn var blevet bibeholdt, mens antallet af sekretariater var blevet reduceret fra 15 til 9.

Derudover blev der etableret basis for et forsøg med et fællesankenævn på Bornholm for skatte- og vurderingsklager - et forsøg, det bliver spændende at følge.

2009 var også året for SKATs store Compliance-undersøgelse, som viste, at 99 % af borgerne og 93 % af virksomhederne kunne betegnes som såkaldte "medspillere". Formålet med undersøgelsen var bl.a. bedre at kunne målrette kontrolindsatsen. Men opdelingen i med- og modspillere, der er et centralt led i indsatsstrategien, skulle give anledning til betydelig debat, og gør det stadig.

Endelig deltog foreningen dette år med input til den fælles forretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motorankenævn.

2010:

Dette år var det første med den nye struktur med færre antal skatteankenævnsmedlemmer. Men den nye struktur indebar også en ny udfordring: 37 % af skatteankenævnsmedlemmerne var "nye", dvs. uden tidligere skatteankenævnserfaring.

Gennem årene har vi i FDS lagt stor vægt på kursusaktiviteter for nævnsmedlemmer, og denne gode tradition var der her et særligt behov for. Der blev således gennemført særlige introduktionskurser for nye nævnsmedlemmer, hvor ca. 70 % af de nyudnævnte deltog.

Året gik således med den praktiske implementering af den nye struktur, og det blev et travlt år!

2011:

Dette år startede med en indbydelse fra skatteministeren til foreningen om at deltage i et seminar om klagestrukturen på skatteområdet den 26. januar 2011, herunder nærmere om, hvorvidt der er behov for modernisering af denne struktur. Seminaret var kommet i stand efter flere indlæg i dagspressen, hvor der (endnu en gang) var blevet stillet spørgsmålstegn ved skatteankenævnenes eksistensberettigelse, og hvor alternativer, såsom en skatte-forvaltningsdomstol, var blevet fremført.

Forud for seminaret blev dette indgående drøftet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i foreningen, hvor FDS´ holdning til de opstillede temaer blev fastlagt.

Foreningen deltog i seminaret som fortaler for bevarelse af lægmandsinstitutionen og kunne med tilfredshed konstatere, at denne holdning generelt syntes at vinde gehør på seminaret.

På seminaret fremkom foreningen også med sit bud på en fremtidig forenkling af det administrative klagesystem på vores område. Det vil jeg tillade mig at vende tilbage til som et særskilt punkt i min beretning.

Bestyrelsen har drøftet og fastlagt sin nye handlingsplan, som er gengivet i årsmødehæftet. Foreningen har også drøftet øget synliggørelse bl.a. ved at udsende pressemeddelelser, når der har været konkret anledning hertil. Samtidig har foreningen besluttet at målrette hjemmesiden mod eksterne brugere og desuden lave en lukket del for medlemmer.

Endelig har bestyrelsen i året, der er gået, løbende forholdt sig til Jubilæumsudvalgets forslag til aktiviteter og til udgivelsen af foreningens jubilæumsbog. Sidstnævnte trykkes i 1.200 eksemplarer, der distribueres til nuværende ankenævnsmedlemmer, men også til medlemmerne i den funktionsperiode, der udløb sidste år. Hertil kommer, at bogen også sendes til Folketingets Skatteudvalg, samt øvrige gæster ved årsmødet. Også vores sekretariatsmedarbejdere får et eksemplar. Bogen er udgivet i samarbejde med Told- og Skattehistorisk Selskab, og indgår ad den vej i en mere historisk kontekst. Yderligere eksemplarer af bogen kan i øvrigt købes samme sted. Bogen er desuden at finde på Told- og Skattemuseet.

Jubilæumsskrift og udgifter til særlig underholdning i anledning af jubilæet beløber sig til ca. 400.000 kr., som foreningen dermed har anvendt af vores midler til festligholdelse af jubilæet. Bestyrelsen håber, at alle vil finde glæde og fornøjelse i arrangementet og med interesse vil studere jubilæumsbogen, der på underholdende vis redegør for 100 års udvikling på vores område.

I sandhed en travl, og til tider hæsblæsende, 4-års periode, hvor der dog har været et gennemgående tema af særlig betydning for FDS, nemlig bevarelse af lægmandsinstitutionen.

Fremtiden

Som nævnt kan denne 4-års periode give anledning til filosofiske tanker om, hvordan fremtiden vil blive for skatteankenævnene?

Allerede på ankecentrets strategiseminar i februar 2008 drøftedes indførelse af én administrativ klageinstans for SKATs afgørelser, med rekurs til domstolene. Forslaget indebar, at skatteankenævnene som eneste administrative instans behandler alle klagesager vedr. fysiske personer, og Landsskatteretten alle sager vedr. juridiske personer.

Bestyrelsen i FDS arbejdede videre med denne tanke, og tilsluttede sig princippet i forslaget, som foreningen herefter lancerede overfor den daværende skatteministeren i september samme år. Ministeren ønskede dog ikke på dette tidspunkt at gøre brug af forslagene, bl.a. med henvisning til det på Bornholm planlagte forsøg med fælles skatte- og vurderingsankenævn.

Efter FDS's vurdering ville forslaget udgøre en tilpasning til retsreformen, og indebærer en forenkling af klagesystemet - med kortere sagsbehandlingstider - til gavn for den almindelige skatteyder.

Men det er fortsat FDS's klare holdning, at skatteankenævnene udgør en nødvendig retssikkerhedsmæssig garanti for skatteyderne, lokalt forankret og med direkte adgang til beslutningstagerne. Med dette som udgangspunkt fortsattes drøftelserne om nævnenes fremtid på foreningens årsmøde i 2009, og bestyrelsen har nu taget skridtet videre, og er fremkommet med et konkret bud på fremtidens klagesystem på skatteområdet, som blev fremlagt på Skatteministeriets seminar her i januar 2011:

a. De decentrale lægmandsinstanser fastholdes, med en enkel og borgerinvolverende sagsbehandling for alle "almindelige" sager,

b. Der etableres et system med kun én administrativ klageinstans på skatteområdet,

c. Alle "almindelige" sager (inklusive mindre selskabssager og inddrivelsessager) flyttes fra centrale organer til decentrale, og

d. Der etableres en central visitering af principielle og/eller juridisk komplicerede sager, som i retsplejelovens § 226 (byrettens henvisning af en principiel sag til landsretten) og princippet i skatteforvaltningslovens § 21 (4) (visitering af bindende svar til Skatterådet), til indbringelse for Landsskatteretten.

Efter FDS's opfattelse udgør dette et konstruktivt bud på, hvordan fremtidens struktur kunne tilrettelægges på vores område. Men det er af afgørende betydning at fastholde et landsdækkende og lokalt lægmandsinstitut i en sådan ny struktur:

Det giver forståelse for - og legitimering af - vort skattesystem med et af verdens højeste skattetryk.

Det udgør også en nødvendig retssikkerhedsventil for den almindelige skatteyder, på lige fod med ordningen for omkostningsdækning, når man får medhold. En sådan ventil er efter vores opfattelse nødvendig, ikke mindst nu, hvor en stadig større del af sagsbehandlingen i SKAT foregår helt maskinelt. Dertil kommer, at ganske mange afgørelser fortsat er baseret på et skøn fra SKAT's side, og udøvelsen af dette skøn bør være underlagt en prøvelse af lægfolk, og i hvert fald ikke af den myndighed, der har udøvet skønnet.

Hvad koster så den retssikkerhed, der udøves af skatteankenævnene? Det er jo et nødvendigt spørgsmål at stille i disse tider. Da sagerne skal forberedes og behandles uanset, hvordan systemet tilrettelægges, vil denne udgift være uændret. Kun udgiften til honorar til nævnsmedlemmerne, vil som udgangspunkt kunne spares, hvis denne lægmandsinstitution afskaffes. Da man næppe helt vil fratage skatteyderne muligheden for at kunne klage, vil besparelsen dog blive betydeligt mindre.

For et begrænsede beløb får man, udover en retssikkerhedsventil og en legitimering af beskatningsprocessen, også en decentral borgerbetjening med en nem klageadgang. Det mener vi i FDS er afgørende fordele ved det nuværende lægmandssystem, der entydigt taler for bevarelse af dette, og vi ser derfor ikke en fremtid på vores område uden en lægmandsinstitution.

Lovgivers udformning af skattereglerne forventer vi ikke i væsentligt omfang bliver forenklet i fremtiden. Dertil er samfundsøkonomien for stram, ligesom en mulig forenkling let vil bevirke, at flere afgørelser blot bliver henvist til udøvelsen af skøn. Med et fortsat kompliceret regelsæt, som ikke er lige let for alle at forstå, bør der derfor også i fremtiden være en uvildig og borgernær "kontrolinstans", som det nuværende lægmandssystem.

Afslutning

FDS har altid - positivt og aktivt - deltaget i udformningen af strukturen på vores område, og denne holdning er blevet anerkendt og værdsat af vores samarbejdspartnere. Den rolle håber foreningen at kunne fortsætte, ikke mindst ved en kommende ny "midtvejsevaluering" med skatteministeren. Vi glæder os allerede til at kunne videreføre dette samarbejde.

I dette arbejde har bestyrelsen og dermed foreningen repræsenteret sine medlemmer og været talerør for disse, både overfor SKAT og overfor politikerne. Således har det også været i året, der er gået.

Lægmandsinstitutionen på skatteområdet har i år 100-års jubilæum. Rammerne for lægmændenes arbejde er blevet forandret over tiden - men det værdifulde - det folkelige engagement, som giver finansieringen af vores velfærdssystem legitimitet og accept, er fastholdt. Sådan bør det også være i fremtiden!

Jeg vil med disse ord overlade bestyrelsens beretning til drøftelse, først i partipolitisk regi og senere i eftermiddag i dette forum - tak.