Kære skatteankenævnsmedlemmer og medlemmer af fællesankenævn Bornholm.

Intet årsmøde uden denne indledning:

"Også dette år blev et meget udfordrende år for både FDS som forening og for foreningens bestyrelse og formandskab." - Denne indledning brugte jeg også sidste år, men jeg må konstatere, at den er mere dækkende end nogensinde.

Men i år har arbejdet været af meget varierende karakter og stærkt eskalerende i omfang, faktisk helt frem til i dag. Her taler jeg selvfølgelig om følgerne af den igangværende midtvejsevaluering og den politiske beslutning om at modernisere klagestrukturen på vores område, hvor der er bebudet et lovforslag i marts måned 2013.

Mødet har deltagere fra alle nævn med i alt 160 nævnsmedlemmer (64 %) og hertil kommer 24 tilmeldte gæster.

Foreningen kan se tilbage på et vel overstået 100-års jubilæum og et - synes vi i bestyrelsen - vellykket arrangement. Som et evigt minde om begivenheden står nu vores jubilæumsbog tilbage, "Fra torskegilder til klageportal".

Samarbejdet i bestyrelsen har været godt, ligesom vi også har haft et godt samarbejde med Ankecentret i Svendborg. I perioden har bestyrelsen konstitueret sig med Anette Stæhr som ny næstformand, efter at Bjarne Petersen trak sig fra denne post i oktober 2011. Vi byder Anette velkommen på denne post!

Bestyrelsen er også altid glade for at modtage henvendelser fra vore nævnsmedlemmer. I år har vi modtaget flere henvendelser, som har indgået i bestyrelsens arbejde. Senest har vi fra Skatteankenævn Sydvestjylland modtaget en henvendelse om, at Årsmødet bør kunne afvikles på 1 dag.

Indledning

I kalenderåret 2011 modtog skatteankenævnene 1.595 klager. Frem til 30/9 i år har vi modtaget 1.318 sager, svarende til ca. 1.750 sager på årsbasis. Antallet af klager er hermed for første gang i mange år stigende, om end stigningen endnu er svag. Den stigning fremkommer på trods af flere tredjepartsindberetninger og på trods af sam-kørsel af stedse flere offentlige registre, ligesom der stadig er fuld kraft på informationsdelen i indsatsstrategien.

Årsagen til denne stigning er ikke åbenbar, men vi formoder, at den hidrører fra en øget kontrolindsats. Er dette tilfældet, vil det være i overensstemmelse med Foreningens ønsker.

Derudover kan vi glæde os over, at den gennemsnitlige alder på de aktive sager i øjeblikket er på 6,4 måneder - og dermed er faldet med 5 måneder i forhold til 2011. Her skylder vi stor tak til sekretariaterne for effektivitet og udvist fleksibilitet.

Når vi taler om behandlingstid er det vigtigt at påpege, at vi også er et serviceorgan for skatteyderne. Vi hjælper med yderligere oplysning af sagerne, og giver borgerne tid til at fremkomme med yderligere materiale. Tilsvarende passer de fleste nævn berammelser af fremmøde med rådgiver ind efter, hvornår dette passer den enkelte rådgiver. Det er kun en rimelig service, som vi er glade for at kunne yde - men det tager altså alt sammen tid, som er med til at forlænge sagsbehandlingstiden. Bestyrelsen vil i den forbindelse også gerne opfordre de enkelte nævn til at være opmærksomme på at have en fast praksis for hvor mange afbud, der accepteres, således at sagsbehandlingstiden ikke øges unødvendigt.

Og så er der i 2012 fortsat en medholdsprocent på godt en tredjedel. Det viser, at rigtig mange borgere havde en god grund til at klage, og er fortsat et vigtigt element i vores eksistensberettigelse.  

Men først et lille tilbageblik over arbejdet i året, der er gået:

Arbejdet i bestyrelsen

Udover løbende planlægning og opfølgning på foreningens aktiviteter, har bestyrelsens arbejde bl.a. bestået i en gennemgribende revision og nyformulering af vores Handlingsplan, som er optrykt i Årsmøde hæftet. Der gemmer sig mange drøftelser og diskussioner bag det endelig produkt!

Herudover har bestyrelsen beskæftiget sig med revision af Foreningens vejledning til syn og skøn, drøftet medlemmernes særlige tavshedspligt og forholdt sig til muligheden for, at medlemmer af et andet nævn kunne deltage i et nævnsmøde i et fremmed nævn, hvilket man dog fandt ikke kunne tillades.

Efter indgående overvejelser besluttede bestyrelsen, at vores kursus i november 2011, i øst og vest, skulle være med udgangspunkt i cases fra "den virkelige verden". Selvom vi ikke mener, at nævnsmedlemmerne som lægfolk skal uddannes i skatteregler, fandt vi nogle sager, som kunne belyse mere generelle temaer. Efter tilbagemeldingerne at dømme var dette et meget populært koncept, som bestyrelsen derfor har valgt at genbruge her på Årsmødet.

Der er herudover 2 særlige begivenheder, som har optaget bestyrelsen i året:

Retssikkerhedskonference den 8. november 2011

Konferencen fandt sted på Christiansborg, og var arrangeret af Advokatsamfundet, Danske Advokater og FSR-Danske revisorer. Foreningens formand deltog i en paneldebat om klagestrukturen, og havde der lejlighed til på ny at fremføre forslaget om indførelse af et system med kun 1 administrativ klagemulighed, det berømte "et skud i bøssen", og det tilhørende forslag om visitering af sager til henholdsvis nævn og Landsskatteret. Begge forslag bygger på en bevarelse af det decentrale lægmandssystem, men vil være mere tidssvarende og sikre en bedre og mere rimelig udnyttelse af de økonomiske resurser.

Foreningen var glad for at være indbudt som deltager i konferencen og følte, at der blev lyttet til Foreningens forslag.

Midtvejsevaluering

I sidste periode havde foreningen en meget konstruktiv midtvejsevaluering, der var aftalt med den daværende minister, Kristian Jensen, og som førte til etablering af den nuværende struktur.

På et seminar på Bornholm havde bestyrelsen lejlighed til at drøfte og fastlægge foreningens ønsker og mål for en sådan midtvejsevaluering. Seminaret blev afholdt i tilslutning til Folkemødet på Bornholm, og i den forbindelse fik jeg mulighed for at foreslå en sådan evaluering gentaget for den daværende minister, Thor Möger Pedersen, der var meget positiv overfor dette. Umiddelbart efter Folkemødet modtog Foreningen herefter en indbydelse til et møde med ministeren, der fandt sted den 21. august 2012.

Til dette møde havde bestyrelsen udarbejdet et skriftligt oplæg, som i en positiv drøftelse blev gennemgået med ministeren på mødet, hvor Foreningen var repræsenteret af Formandsskabet.

Hovedpunkterne i foreningens oplæg er:

Ankenævnene skal bevares som en lægmandsinstitution og en retssikkerhedsgaranti i et kompliceret skattesystem. Med et politisk bestemt højt skattetryk, med mange særregler og skønsmuligheder, er den gratis og lette klageadgang med til at legitimere hele skattesystemet, herunder den øgede brug af elektronisk kommunikation med borgerne. Ankenævnene skal derfor fortsat være lokalt forankret i nærmiljøet og med mulighed for borgerne til, at de kan få en direkte dialog med de, som afgør klagerne.

Den nuværende klagestruktur, med 2 administrative og op til 3 retslige prøvelsesmuligheder kan i mange tilfælde forekomme uhensigtsmæssig. Foreningen ønskede derfor at fremkomme med et konstruktivt forslag om en alternativ klagestruktur med kun én administrativ klagemulighed med direkte rekurs til domstolene, udformet således at juridisk komplicerede sager og sager, der konstituerer retspraksis - det juristerne kalder præjudikatsværdi - visiteres til Landsskatteretten, og resten behandles i de nuværende skatteankenævn. De almindelige sager vil med forslaget blive behandlet på den billigste og mest fleksible måde, således at de mest omkostningstunge resurser kan koncentreres på komplicerede og principielle sager.

Herudover indebærer oplægget også en mulighed for "nytænkning" af fordelingen af sager mellem landsskatteret og skatteankenævn, som bl.a. omfatter sam-behandling af hovedaktionær/selskabssager og overførsel af inddrivelsessager og kontorsager til skatteankenævnsregi, hvilket vil være med til at frigøre resurser hos Landsskatteretten.

Derudover vil en ændring til kun én administrativ klagemulighed være ressourcebesparende i forhold til i dag, hvor en del sager behandles både i et ankenævn og i Landsskatteretten.

Kun 1 administrativ klageinstans vil også være både tidsmæssig og økonomisk besparende for klagerne. Hurtig sagsbehandling er også en del af øget retssikkerhed, men de åbenlyse fordele ved det nuværende system bør fastholdes.

Med baggrund i den positive evaluering som det fælles skatte- og vurderingsankenævn på Bornholm har foretaget af fællesankenævnet, mente foreningen endvidere, at det var værd at overveje om modellen med fællesankenævn med fordel kunne udbredes til dele eller resten af landet, evt. fortsat som et forsøg, men på et bredere grundlag.

Vores visioner for næste periode

Fremtidens ankenævn - borgernært, enkelt og let tilgængeligt

Det er foreningens opfattelse, at ankenævnene bør bevares i sin nuværende form, altså som en lægmandsinstitution, bl.a. fordi:

• Skattelovgivningen fortsat er kompliceret.
• Den lette og gratis klagemulighed er med til at legitimere et nidkært skattesystem og et højt skattetryk.
• Der er en stigende grad af automatiske indberetninger, og det kan være svært for den enkelte borger at overskue rigtigheden heraf.
• Det er vigtigt at få mulighed for at prøve SKATs afgørelser: skatteankenævnene giver hel eller delvis medhold i hver tredje sag. Nævnene fungerer derfor som systemets nødvendige sikkerhedsventil og udgør dermed en retssikkerhedsgaranti for borgerne.
• Den enkelte borger har ret til at fremlægge sin sag for nævnet.

Foreningen ønsker fortsat, at det er de lokale lægfolk, der træffer afgørelser, bl.a. fordi

• Skattelovgivningen giver mange muligheder for afgørelser der indeholder skønselementer. I disse sager har lægmænd med deres forskellige baggrund og lokalkendskab kompetencer til at kvalificere disse skøn.
• Skat bør ikke kun være for eksperter.
• Den enkelte borger kan mødes med nævnet i lokalområdet.
• Den enkelte borger har mulighed for selv at tale sin sag i nævnet og behøver ikke at afholde udgifter til rådgiver. Over 40 % møder således uden rådgivere.

Det nuværende system er både fleksibelt og dermed besparende, fordi

• Systemet tager højde for evt. kommende politisk bestemte ligningstiltag og dermed øget sagsantal.
• Nuværende sekretariatssystem muliggør flytning af resurser efter behov, både geografisk og mellem nævnstyper, hvilket er omkostningsbesparende.

Status i dag - på vores fremtid

Etablering af samarbejde med Vurderingsankenævns-foreningen, VAF

Da foreningens visioner også omfatter vurderingsområdet, og da dette område indgår i den nuværende klagestruktur på lige fod med skatteområdet, var det naturligt at søge et samarbejde med VAF, således at vi samlet kan stå så stærkt som muligt i den nuværende situation, hvor det er politisk besluttet at modernisere klagestrukturen.

Der er nu opnået enighed om et sådant samarbejde, og vi har etableret en fælles "krydsgruppe", bestående af formandskabet i FDS og formand, næstformand og 1 medlem af bestyrelsen for VAF, som kan varetage begge foreningers interesser i de kommende forhandlinger. Bestyrelsen hilser dette med tilfredshed.

Inddragelse i processen

Senest er denne krydsgruppe blevet inddraget som en referencegruppe for skatteministeriets videre arbejde med forslaget til moderniseret klagestruktur. Begge foreninger bliver dermed hørt i processen, og det er vi i FDS særdeles tilfredse med.

Afslutning

Fremtiden vil utvivlsomt bringe "nye tider" for FDS.

FDS har altid - positivt og aktivt - deltaget i udformningen af strukturen på vores område, og denne holdning er blevet anerkendt og værdsat af vores samarbejdspartnere. Den rolle er det lykkedes foreningen at fortsætte. Vi er taknemmelige for at have fået lov til at bidrage med vores forslag i en "midtvejsevaluering" med den daværende skatteminister, og ser meget frem til at kunne videreføre dette samarbejde med vores nye minister.

I dette arbejde har bestyrelsen og dermed foreningen repræsenteret sine medlemmer og været talerør for disse, både overfor SKAT og overfor politikerne. Således har det også været i året, der er gået.

Lægmandsinstitutionen på skatteområdet har haft 100-års jubilæum. Vi giver finansieringen af vores velfærdssystem legitimitet og folkelig accept. Det kan vi være stolte over. Sådan bør det også være i fremtiden!

Jeg vil med disse ord overlade bestyrelsens beretning til drøftelse, først i partipolitisk regi og senere i eftermiddag i dette forum - tak.