Gå til indhold

Nyhedsbrev 2/2006 - 17. marts 2006

Nyhedsbrev om Kommunernes indstilling af kandidater til hvervet som skatteankenævnsmedlem.

Kommunernes indstilling af kandidater til hvervet som skatteankenævnsmedlem

Skatteministeren har med brev af 3. marts 2006 anmodet kommunalbesty­relser/sammenlægningsudvalg i de 98 (nye) kommuner om at indstille medlemmer og suppleanter til de 30 skatteankenævn, der med virkning fra 1. juli 2006 skal varetage klagebehandlingen i 1. instans på skatteområdet.

Med vedlagte oversigt har skatteministeren oplyst kommunerne om, hvor mange pladser i skatteankenævnet den enkelte kommune skal komme med ind­stillinger til. Skatteministeren har i fordelingen af pladserne i det en­kelte skatteankenævn sikret, at alle kommuner bliver repræsenteret, og at plad­serne herefter er fordelt med baggrund i kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2006.

Foranlediget af en henvendelse fra FDS har ankechef Bent Madsen i en ny henvendelse til kommunerne den 17. marts 2006 tydeliggjort, at der til hver af kommunes pladser skal indstilles mindst 2 kandidater til posten som medlem samt mindst 2 kandidater til posten som suppleant. Det skal derfor fremgå af kommunens indstilling, hvilken af kommunens pladser den enkelte indstilling vedrører (plads 1, plads 2, plads 3, …).

Skatteministeren har fastsat den 6. april 2006 som frist for kommunernes  indsendelse af indstillinger.

Udkast til bekendtgørelse af ny forretningsorden for skatteankenævn, her­under fastsættelse af vederlaget for arbejdet i skatteankenævnet, forventes tidligst sendt i høring ultimo marts 2006.

 

Med venlig hilsen

Bent Løvschal / Jim Bengtsen